Arkitekt: Træ hitter som aldrig før

Arkitekt: Træ hitter som aldrig før

Materialerne i vores bolig skal gerne have en positiv indvirkning på vores indretning, indeklima og klimaaftryk. Træ vinder på mange parametre og finder vej til mange danske hjem, fortæller arkitekt Lotte Holmgaard Stær.

 

Udvendige facader. Indendørs paneler. Køkkener, skabe, møbler og gulve. Danskerne omgiver sig med træ i boligen som aldrig før. Og det er ikke overraskende for arkitekt Lotte Holmgaard Stær, ejer af Stær Arkitektur. Hun mener, at bæredygtighed, ro og varme er nogle af de overvejelser, danske boligejere gør sig, når de tilvælger træ i boligen.

 

– Træ opfylder vores ønsker til æstetik og funktionalitet ved at give ægthed og varme til boligen og dens omgivelser. Noget, vi kommer til at tale med forbrugerne mere og mere om, er klart boligens klimaaftryk. Vi kommer i højere grad til også at udfordre på det, der ikke umiddelbart kan ses. Hvordan bygger vi smart, langtidsholdbart og minimerer CO2-udledning? Her er træ og generelt naturmaterialer grundlæggende bedre ressourcer end for eksempel plastprodukter, fortæller Lotte Holmgaard Stær.

 

 

Et opgør med det perfekte

 

Ud over at træ er et langtidsholdbart materiale, er det også med til at have en beroligende effekt i vores hjem og skabe en særlig autentisk stemning:

 

 – Træ er et levende materiale, og vi må forvente, at det får patina over tid. Men det er også det, der giver vores bolig og møbler små, skæve finurligheder – at alt ikke behøver at være 100 procent perfekt, at vi gerne må kunne se træets liv og vores levede liv i vores bolig, siger Lotte Holmgaard Stær.

 

Det er ingen hemmelighed, at der findes mere vedligeholdelsesfrie materialer end træ. Hvis vi taler gulve, er vinyl eller laminat både mere rengøringsvenligt og vedligeholdelsesfrit end træ. Ifølge Lotte Holmgaard Stær har det praktiske valg – ofte hos børnefamilierne – vægtet tungest, men hun øjner også en modreaktion:

 

– Tiden brager derudaf, vi skal helst være i højt tempo hele tiden, og alt omkring os bliver digitaliseret. Det gør, at flere af os stopper op og ønsker, at livet går i et lidt roligere tempo. Naturens ro er dybt forankret i os som mennesker. Vi har brug for at restituere i vores bolig, og der har rummets udformning og materialer stor betydning, siger hun og fortsætter:

 

– Derfor kan den stigende interesse for træ i boligen være et lille modstykke til det praktiske, det effektive og ’det perfekte’. Jeg ser, at det bliver en stigende kvalitetsfaktor at tage den tid, det kræver at passe på de ressourcer, vi har – herunder at sætte en ære i at pleje, vedligeholde og genbruge boligens materialer. Træ er et grundlæggende tidløst materiale, der altid på den ene eller anden måde vil være en del af vores hjem.

Materialer som bindeled mellem inde- og uderum

 

Lotte Holmgaard Stær taler ofte med sine kunder om harmonien mellem boligen og de omgivelser, boligen er en del af. Flere og flere boligejere ønsker at skabe en helhed mellem ude og inde, og her benytter Lotte Holmgaard Stær ofte materialerne til at forbinde og skabe sammenhæng.

 

– En ting er udtrykket, vi kan skabe med at lade eksempelvis træ være et af de gennemgående materialer både inde og ude, men en anden ting er også den varme kontrast, træ kan give til de mere “kolde” materialer som eksempelvis mursten, fliser og beton. Uanset om vi taler boligens inde- eller udearealer, fortæller Lotte Holmgaard Stær.

 

 

Arkitektens tre tips til den gode byggeproces

  1. Overvej husets placering i forhold til omgivelserne
    Uanset om du bygger nyt eller renoverer, er det en god idé at kigge godt på plantegningen og orienteringen. Hvordan passer husets rum i forhold til sollys, udsigt og indkig? Giver de vestvendte værelser overophedet rum lige inden sengetid? Eller er det umuligt at opholde sig i den vestvendte stue eller alrum med store vinduer grundet varmen fra solen? De enkelte rum er, sammen med facadens åben- og lukkethed, over for omgivelserne altafgørende for, komforten og trivslen i boligen.

  2. Tænk indeklima fra start
    Du får det bedste og mest behagelige resultat i din bolig, hvis du fra begyndelsen af et nybyggeri eller en renovering overvejer, hvordan du vil sikre boligens indeklima. Tænk eksempelvis akustik, samspillet mellem hårde og bløde materialevalg og gulvunderlag.

  3. Udnyt rummets volumen og minimer kvadratmeter
    Tænk kvadratmeter fornuftigt og forsøg at bygge mindre i forhold til både at minimere boligens klimaftryk og de økonomiske omkostninger. Optimér og skab de bedste rum på færre kvadratmeter ved bl.a. at rette fokus på rummets volumen: Hvad kræver hver enkelt rums funktion, og hvordan skal det være fleksibilitet over tid? Spar aldrig opbevaringsløsningerne væk, men indtænk dem fra start, og udnyt rummets volumen klogt.

 

 

 

Om Lotte Holmgaard Stær

 

Lotte Holmgaard Stær er uddannet i Arkitektur & Design og ejer i dag sin egen virksomhed, Stær Arkitektur, med base i Nordjylland. Lotte rådgiver og tegner primært villaer og sommerhuse til private – både nybyggeri og renovering. Kernen i Lottes arbejde er at sikre levetiden på byggeriet, så huset kan stå i mange år.

 

For Lotte er det altafgørende, at boligen passer til stedet, landskabet og omgivelserne, den skal være en del af, ligesom hun fokuserer meget på samspillet mellem inde- og uderum for netop at optimere boligen i forhold til grundens potentiale og skabe både funktionelle og æstetisk holdbare løsninger.

 

Læs mere om Stær Arkitektur her.

 

 

Det perfekte gulv til en uperfekt verden

 

Der er meget at forholde sig til i et byggeprojekt. Materialevalg, klimaftryk og indeklima er blot et udpluk af de ting, der står på listen.

 

Timberman tilbyder Svanemærket, FSC og PEFC certificerede trægulve af høj kvalitet. Giv dit hjem et strejf af naturens ro og elegance. Det giver dig ro i maven og ro i sindet.

 

Læs mere om vores autentiske trægulve her.

"
Træ er et levende materiale, og vi må forvente, at det får patina over tid. Men det er også det, der giver vores bolig og møbler små, skæve finurligheder – at alt ikke behøver at være 100 procent perfekt, at vi gerne må kunne se træets liv og vores levede liv i vores bolig
Lotte Holmgaard Stær
Stær Arkitektur