
Bliv inspireret af tidens helt store trends: Indret boligen med træ, flet og metaller

Kontraster og naturlige materialer spiller en central rolle i den moderne bolig i 2025. Opnå et smukt resultat ved at kombinere træ med metalliske materialer.
Metalliske detaljer er en oplagt måde at opdatere din boligindretning på i 2025. En trend, der forener det naturlige med moderne elegance. Men det må ikke ske på bekostning af hjemmets varme og indbydende atmosfære.
Sådan lyder det fra indretningsstylist Dorte Dahl, der gennem mange år har beskæftiget sig med tidens nyeste tendenser inden for bolig, design og indretning. Hun har heldigvis også løsningen, så du kan følge trenden med metaller uden at miste den lune glød i hjemmet.
– Hemmeligheden ligger oftest i trægulvets varme og organiske udtryk. Ved at kombinere træ og metaller kan du skabe en indretning, der både føles moderne og indbydende, siger Dorte Dahl.
Hun forklarer, at kombinationen af træ og metaller er blevet en populær trend i boligindretning, fordi den skaber en smuk balance mellem varmen og naturligheden fra træet med de elegante, skinnende eller matte effekter fra metallet. Derfor kan du med fordel bruge et trægulv som fundament:
– Trægulve er et fremragende basismateriale i hjemmet, fordi de kombinerer funktionalitet, æstetik og holdbarhed på en perfekt måde. Men først og fremmest tilfører de en varme og en naturlig skønhed, som skaber en indbydende og hyggelig atmosfære, fortæller Dorte Dahl.




Match med flet og skønne farver
Træ og metal er perfekte partnere, fordi deres indbyrdes styrker komplementerer hinanden godt. Trægulve bringer varme og tekstur, mens metaller tilfører elegance og kant. Det er netop den kontrast, der skaber en spændende dynamik i rummet, fortæller Dorte Dahl.
Men det lækre udseende afhænger i høj grad også af farvevalget:
– Farver spiller en stor rolle, når du kombinerer trægulve med metalliske effekter. Varme farver som natur-eg, stonelook og farvetoner i aluminium passer godt med jordfarver som duset grøn, beige og varme sandfarver. De understøtter nemlig gulvenes varme, siger Dorte Dahl og tilføjer:
– Indret samtidig med alt det flet, du kan tænke dig til, i form af kurve eller møbler, og kombinér det med puder og plaider i hørmaterialer.
Kombinationen af træ og metaller er utrolig alsidig. Den kan styles til at passe mange forskellige udtryk – fra nordisk minimalisme til industriel charme. Jeg kan især godt lide, hvordan forskellige gulvdesigns, flet og metalnuancer kan skabe dybde i rummet. For eksempel kan naturolieret eg få et moderne løft med aluminiumsdetaljer; en tidløs kombination, der fungerer perfekt i alt fra køkkener og stuer til soveværelser og kontorer.
Bring naturen indenfor med autentiske trægulve fra Timberman
Med Timberman trægulve får du smukke trægulve af høj, ensartet kvalitet og holdbarhed. Uanset om du er til brede planker, mønstret parket eller sildeben, får du træets smukke og naturlige æstetik i gulvene.
Vi har udviklet trægulve med forskellige egenskaber – og der findes også et gulv, der passer til lige netop dig.