
Nyhed
Danske boligejere vægter bekvemmelighed højere end æstetik
Boligejere vil have bekvemmelighed, når de vælger materialer til deres bolig, og hele 96 procent gør sig i større eller mindre grad overvejelser om vedligeholdelse, når de vælger materialer til boligen. Det bekræfter en undersøgelse, som samtidig afslører, at æstetik må vige for praktik og vedligeholdelse, der fylder mere for boligejerne nu end for fem år siden. Tendensen mærker man tydeligt hos Timberman, der står bag undersøgelsen.
At vedligeholde boligen er noget, som danskerne så vidt muligt gerne vil slippe for i en travl hverdag. Det tyder det i hvert fald på, hvis man kigger på den seneste undersøgelse for gulvvirksomheden Timberman, som er udarbejdet af Voxmeter. Her har hele 96 procent af boligejere og andelshavere nemlig svaret, at de i større eller mindre grad tænker over at vælge materialer til boligen, som er nemme at vedligeholde.
Og faktisk viser undersøgelsen, at danskerne vægter vedligehold og rengøring over parametre som udseende og æstetik, hvilket er en tendens, man også mærker i stigende grad hos Timberman:
- Danskerne er generelt set kendt for at have en kultur, hvor udseende og æstetik fylder meget, og derfor kan det måske godt overraske nogle, at vedligehold og funktionalitet prioriteres højere, siger salgskonsulent Poul Kristensen, som uddyber:
- Men det er en tendens, vi også mærker, og det hænger formentlig sammen med, at danskerne i de senere år er blevet mere bevidste om, hvad de bruger deres tid på og derfor vælger bekvemmelighed over æstetik – mens det samtidig også er blevet muligt i mange tilfælde at vælge bekvemmelighed uden at gå på kompromis med udseende.
Større fokus på vedligeholdelse
Undersøgelsen indikerer samtidig, at vedligeholdelse fylder mere nu end tidligere. Hele 51 procent har nemlig svaret, at de tænker markant eller lidt mere over at vælge vedligeholdelsesnemme materialer sammenlignet med, hvad de gjorde for fem år siden, mens 42 procent hverken tænker mere eller mindre over det, og kun 1 procent tænker mindre over det. Det kan ifølge Poul Kristensen skyldes flere forskellige faktorer:
- Vi lever generelt i et højhastighedssamfund, hvor tempoet hele tiden bliver skruet op. I den forbindelse bliver vi i stigende grad tvunget til at prioritere, hvad vi vil bruge vores tid på, og her er vedligehold og rengøring af fx gulve for de fleste nok ikke et område, der vægter særlig højt i hverdagen, siger Poul Kristensen og fortsætter:
- De yngre boligejere har ofte en travl hverdag, måske med små børn, hvor tiden og overskuddet er knap, mens det ældre segment fx har prøvet at have et gulv der har krævet mere pleje og vedligehold, og således taget en aktiv beslutning om, at de ikke gider det mere. Derfor fylder det for begge grupper, at de gerne vil have materialer i boligen, som ikke kræver alverden at holde, slutter han.
Faktaboks: Top-2 vigtigste parametre for mandlige boligejere og andelshavere
|
I meget høj grad |
28,6 % |
|
I høj grad |
44,4 % |
|
I nogen grad |
21,1 % |
|
I mindre grad |
2,4 % |
|
Slet ikke |
1,2 % |
|
Ved ikke |
2,4 % |
Kilde: Timberman Trends, ”I hvilken grad tænker du over at vælge materialer, som er nemme
at vedligeholde, når du køber nye materialer til din bolig?” Antal samlede respondenter: 2.005 (inklusive respondenter, der svarede ”ved ikke”)
Faktaboks: Flere danskere tænker mere over at vælge vedligeholdelsesnemme materialer
|
Meget mere i dag end for 5 år siden |
19,0 % |
|
Lidt mere i dag end for 5 år siden |
31,6 % |
|
Hverken mere eller mindre i dag end for 5 år siden |
42,0 % |
|
Lidt mindre i dag end for 5 år siden |
0,4 % |
|
Meget mindre i dag end for 5 år siden |
0,8 % |
|
Ved ikke |
6,3 % |
Kilde: Timberman Trends, ”Sammenlignet med for 5 år siden tænker du så i dag mere eller mindre over at vælge materialer til din bolig (fx vinduer, gulve, køkken), som er nemme at vedligeholde?” Antal samlede respondenter: 2.005 (inklusive respondenter, der svarede ”ved ikke”)
Faktaboks: Top-3 vigtigste parametre for boligejere og andelshavere ved materialevalg
|
Holdbarhed og levetid |
64,2 % |
|
Praktik og funktionalitet |
56,4 % |
|
Økonomi |
55,2 % |
|
Vedligehold og rengøring |
48,7 % |
|
Udseende og æstetik |
45,4 % |
|
Bæredygtighed og socialt ansvar |
13,9 % |
|
Branding og signalværdi |
4,7 % |
|
Ved ikke |
3,8 % |
Kilde: Timberman Trends, ”Hvad betyder mest for dig, når du vælger nye materialer (fx vinduer, gulve, køkken) til din bolig?” Valgt som første, anden eller tredje prioritet. Antal samlede respondenter: 2.005 (inklusive respondenter, der svarede ”ved ikke”)

