Danske boligejere vægter materialepriser højere end bæredygtighed
Timberman Slotsplank Ask Accent Hvid

Danske boligejere vægter materialepriser højere end bæredygtighed

Timberman Slotsplank Ask Accent Hvid

Høje priser og manglende viden er blandt de barrierer, der afholder boligejerne fra at tilvælge bæredygtige materialer. Det viser en repræsentativ undersøgelse udført af Voxmeter for gulvvirksomheden Timberman, som også løfter sløret for, at færre end hver tiende i høj grad er villige til at betale ekstra for bæredygtige materialer.

 

Bæredygtige byggematerialer er ikke det, der bliver bygget mest med i de danske hjem, og det skyldes særligt tre ting. En nylig repræsentativ undersøgelse, som er udført af Voxmeter blandt 2.000 boligejer og andelshavere, viser, at vi vægter lave priser højere end bæredygtighed, mens manglende viden og mangelfuld information om produkters miljøpåvirkning også spiller ind.

 

Af undersøgelsen fremgår det, at knap 30 procent af de adspurgte boligejere ser høje priser som en udfordring, når de skal vælge bæredygtige materialer til deres bolig. Ifølge adm. direktør i Timberman Mogens Fisker kan det være et udtryk for, at danskerne er blevet endnu mere prisbevidste i det nuværende økonomiske klima:

 

- De danske forbrugere er generelt meget prisbevidste, og det er formentlig kun blevet forstærket af de store prisstigninger, som husholdningerne har oplevet de seneste år, og at reallønnen er skrumpet. Undersøgelsen viser da også, at det kun er 6,7 procent af boligejerne, som i meget høj grad eller i høj grad er villige til at betale ekstra for bæredygtige materialer, siger han.

 

Foruden høje priser peger flest – nærmere bestemt 26,4 procent – på manglende viden som en udfordring, mens 24,2 procent har svaret, at de har svært ved at finde information om produkters miljøpåvirkning.

 

- Vi kan af undersøgelsen se, at hver sjette boligejer oplever, at mærkningsordningerne er forvirrende. Her har vi som branche således en opgave i at kommunikere tydeligere, og hos Timberman har vi blandt andet været i gang med at gennemgå al materiale, så vi tydeligt får markeret, hvilke mærkningsordninger vores gulve har, og hvad det har af betydning for miljøet. Det er desuden vigtigt i og med, at vi i undersøgelsen kan se, at miljømærker er en af de ting, danskerne skeler mest til, når de skal træffe et bæredygtigt valg, lyder det fra Mogens Fisker.

 

Tiden med overforbrug og nemme løsninger er ovre

Trendkonsulent Pernille Kirstine Møller, ejer af Curated og med en baggrund som trendforsker hos pej gruppen, anser også høje priser og manglende information som faktorer, der påvirker danskernes valg af bæredygtige byggematerialer. Hun spår dog, at de næste generationer vil stille meget højere krav, og så mener hun, der er brug for et opgør med bæredygtighed:

 

- I dag er det eksklusivt at finde materialer, som er bæredygtige, for de er ofte ikke til at komme i nærheden af rent prismæssigt, hvis de skal ligne konventionelle materialer, og de danske forbrugere kan ikke nødvendigvis gennemskue alle fordelene ved at vælge bæredygtigt. Ser vi på tøj, så ved vi godt, at vi ikke skal købe for meget nyt, men det er straks noget andet, når snakken falder på byggematerialer, for det er meget komplekst i den kontekst, forklarer Pernille Kirstine Møller og fortsætter:

 

- Tiden med overforbrug er blevet en magelig vane, hvor vi kollektivt er blevet enige om, at det er nemmere at udskifte frem for at bevare. Men de kommende generationer vil se det som en selvfølgelighed, at vi tænker i nye baner, der tager klimaet med i ligningen. Allerede nu er vi ved at gå tilbage til at reparere ting i stedet for at smide ud, og så får materialers holdbarhed en stor rolle igen, for det bliver vigtigt for producenterne at kunne dokumentere, at deres varer kan holde mange år frem, hvis de skal kunne kalde det bæredygtigt.

 

Faktaboks: Oplever du en eller flere følgende udfordringer i forbindelse med valg af bæredygtige materialer til din bolig? Mulighed for at vælge flere svar.

Høje priser på bæredygtige materialer

29,7%

Manglende viden om bæredygtige valgmuligheder

26,4%

Mærkningsordninger er forvirrende

14,5%

Begrænset udvalg af bæredygtige materialer på markedet

14,6%

Svært ved at finde information om produkters miljøpåvirkning

24,2%

Jeg oplever ingen udfordringer

8,3%

Jeg interesserer mig ikke for bæredygtighed, når jeg køber materialer til min bolig

18,5%

Ved ikke

19,8%

Kilde: Timberman Trends, ”Oplever du en eller flere følgende udfordringer i forbindelse med valg af bæredygtige materialer til din bolig?” Antal respondenter: 2.000

 

Faktaboks: Hvad lægger du mest vægt på, når du vælger bæredygtigt? Mulighed for at vælge flere svar.

Lokal virksomhed

31,7%

CO2-udledning

21,5%

At produktet har et miljømærke

35,6%

At virksomheden bag tager socialt ansvar

13,3%

Selve materialet

49,7%

At materialet/produktet kan genbruges eller genanvendes

44,4%

Andet

2,1%

Ved ikke

7,3%

Kilde: Timberman Trends, ”Hvad lægger du mest vægt på, når du vælger bæredygtigt?” Antal respondenter: 1.120 (eksklusive respondenter, der har svaret, at de ikke lægger vægt på bæredygtighed)

 

Faktaboks: I hvilken grad er du villig til at betale ekstra for bæredygtige byggematerialer og løsninger?

I meget høj grad

0,9%

I høj grad

5,8%

I nogen grad

39,2%

I mindre grad

29,1%

Slet ikke

19,0%

Ved ikke

6,0%

Kilde: Timberman Trends, ”I hvilken grad er du villig til at betale ekstra for bæredygtige byggematerialer og løsninger?” Antal respondenter: 2.000

 

Om Timberman Trends

Timberman Trends er en årlig trendanalyse, som har til formål at tage temperaturen på, hvilke trends og tendenser inden for bolig og livsstil der rør sig nu og i den nærmeste fremtid.

 

Forbrugerundersøgelsen er foretaget af Voxmeter i perioden 23. august til 12. september 2023 på vegne af Timberman, og der er indsamlet data fra 2.000 nationalt repræsentative respondenter, som bor i ejer- eller andelsbolig.

 

Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse ved brug af Voxmeters CAWI-system blandt tilfældigt udvalgte respondenter, og data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgruppe og region.