En tur på de brede planker i Nordjylland
Lise og Michael

En tur på de brede planker i Nordjylland

I det lille sommerhus i det nordlige Jylland trængte de gamle, originale trægulve til en kærlig hånd. Et kærligt, varmt gør-det-selv-kram og en smule kærlighed. For Lise Vandborg og Michael Stig Christensen er sommerhuset et fristed, hvor de kan trække stikket og være sammen som familie i det lille sommerhus, der mest af alt, før Lise og Michael gik i gang med at sætte deres præg, mindede mest om en cigarkasse.

 

Endnu en renovering til bogen

Det er ikke første gang, at Lise og Michael giver sig i kast med en renovering og et projekt, der kræver både tid og tålmodighed. Tilbage i 2016 vandt det unge par “Nybyggerne” på TV2, og det skulle vise sig at være startskuddet til en række projekter og ikke mindst renoveringer - for udover det hus, de gav liv til i Nybyggerne, har parret også bygget deres nuværende hus i Skørping, og nu er de altså i gang igen med renovering af deres sommerhus. 

 

For Lise og Michael har det været vigtigt altid at have det originale fra sommerhuset med i tankerne, når der skulle træffes beslutninger om udskiftning af gulve og nye farver på væggene. En afgørende faktor, som har bidraget til den enorme glæde ved renoveringen af sommerhuset, er beslutningen om at bevare de gamle træpaneler. I stedet for at fjerne dem valgte de at male dem og dermed tilføre sommerhuset en unik charme og struktur. Dette åbnede også op for snakken om det helt rette valg af trægulv, som nu pryder i hele sommerhuset. 

 

Da vi snakkede med Lise om, hvad hendes bedste tip til at komme godt fra start med en overhaling af et gammelt sommerhus, sagde hun: 

 

“Kig på, hvad kan bruges og hvad kan ikke bruges. For vores vedkommende, så startede vi småt ud og tog det sådan lidt step by step. Vi ville gerne beholde gulvene, men da vi fik kigget nærmere på dem, kunne vi se, at gulvet var slidt og ikke havde den kvalitet, som vi ønskede. Man skal ikke komme til at gøre noget forhastet, for så er det, at man fortryder, at man tog det ned, der gør, at det føles som et sommerhus. Ta’ det i små ryk.” 

 

En cigarkasse med plads til leg 

Netop leg og udfoldelse er ting, der står den lille familie på snart fem meget nært. Valget af gulv faldt på Timberman Wideplank Country Hvid, som er et varmt og lunt trægulv, der passer perfekt ind hos familien - både når der skal leges og tumles med både børn og hund.

 

“Det er klart vigtigt, at man tænker over, om tingene kan holde til slid. Det er jo fedt at vide, også med et trægulv, at det kan holde til at blive brugt, at blive vasket og have hunde og børn. Vedligeholdelsesdelen er jo mega vigtig. Og derfor valgte vi også nogle af de lysere gulve fra i starten, fordi vi tænkte, at vi måtte have noget med lidt mere spil i og noget dybde i. På den måde kan man prøve at tænke lidt bæredygtigt i forhold til, hvis man vælger højglans, så ser man også ridserne helt vildt hurtigt”.

 

Selv er en af Lises bedste anbefalinger til valg af nyt trægulv, at man har det bæredygtige aspekt in mente, når man skal gøre sig investeringen i et nyt gulv. 

 

“Det handler om at kigge på den nuværende stand. Hvad kan beholdes? Vi synes, det er meget fedt at tænke bæredygtigt og beholde alt det, man kan, så man ikke bare river alt ud af sommerhuset.” 

 

Netop derfor passer valget af Timberman Wideplank også godt ind i den vision, som Lise og Michael har for deres sommerhus og sommerhusets fremtid. Wideplank er brede planker med en ultramat lak-overflade, som blandt andet er med til at styrke og forlænge levetiden. Med sit flotte farvespil og de dybe, nedsunkne knaster er der netop plads til liv og leg på de brede planker.

 

Det rette valg af sommerhusets nye gulv 

Gennem hele renoveringsprojektet har Lise og Michael hele tiden forsøgt at træffe klassiske, tidløse og stilsikre valg, som de ved, de med stor sandsynlighed har glæde af at kigge på hen over de næste mange år.

 

“Vi forsøger at holde os fra, hvad der er trendy. Så havde vi jo lavet et pastelfarvet sommerhus. Vi prøver at gå med, hvad vi føler er bæredygtigt i forhold til tid og ikke bliver træt af. Det minder nok i virkeligheden mest om vores eget hjem, men det er jo nok fordi, vi føler os hjemme og trygge der.” 

 

Derfor er det heller ikke været helt tilfældigt, at Lise og Michael Vandborg er endt med Timberman Wideplank: 

 

“Egetræ - det er bare som om, det aldrig går af mode. Så det er et safe choice, fordi vi ved, vi kan være glade for det i mange år.” 

 

Du kan få et endnu større indblik i renoveringsprojektet og se flere billeder af de flotte planker hos Lise og Michael hos @lisevandborg. 

Lise og Michael