Få bedre akustik og komfort med Novego vinylgulve

Få bedre akustik og komfort med Novego vinylgulve

Vi har udviklet Novego vinylgulve med effektive egenskaber, så du ikke blot får et praktisk gulv – men et gulv, der gør hverdagen lidt mere bekvem.

 

Legende børn, daglige gøremål og festlige sammenkomster stiller store krav til vores gulve. Det skal gerne være rart at være hjemme – uanset hvad dagen bringer.

 

Derfor skal gulve i vores optik ikke kun være praktiske, slidstærke og nemme at vedligeholde. De skal også være komfortable og gøre hvert skridt lettere og mere behageligt.

 

Dét er Novego vinylgulve. Her kan du læse om de egenskaber, vi har tilført gulvene, og som giver et behageligt resultat.

 

Integreret skum- eller korkunderlag

 

Novego vinylgulve har et integreret underlag, der både giver komfort og akustiske egenskaber. Novego Classic har et underlag af skum, mens Novego Plus har korkunderlag. Gulvets underlag spiller en vigtig rolle i at skabe et behageligt og funktionelt gulv – uanset om vi snakker private boliger og i erhvervsbygninger.

 

Særligt kork er kendt for sine støjdæmpende egenskaber, der forbedrer akustikken i dit hjem. Derudover er kork varmeisolerende og giver et komfortabelt, lunt gulv, der minimerer fysiske gener over tid.

 

 

Effektiv trinlydsdæmpning

 

Gulvene har en trinlydsdæmpning på 18 dB. Det betyder, at lyden reduceres med 18 decibel, når den passerer gennem gulvet. Hver reduktion på 10 dB opleves som en halvering af lydstyrken. Så en reduktion på 18 dB svarer til, at lydstyrken føles omkring 60-70 % lavere for det menneskelige øre. Det giver altså en mærkbar forskel, især i rum, hvor trinlyde er et problem.

 

Det er vigtigt at understrege, at lyd og støj også påvirkes af de andre materialer i rummet, hvor nogle materialer reducerer lyde bedre end andre. Novego vinylgulvs ’blødere’ overflade og struktur gør, at lyden ud i rummet reduceres.

 

 

Ekstra underlag for større lyddæmpning og komfort

 

Har du brug for endnu bedre akustik og komfort, eksempelvis i meget støjfølsomme miljøer eller grundet hørelidelser, kan du montere TimberLUX underlag i enten 1,6 mm eller 2 mm. Det er det eneste godkendte underlag til Novego vinylgulve – og dermed din garanti for et optimalt resultat.

 

Det kraftige gulvunderlag har ekstrem høj varmeledningsevne, høj materialetrykstyrke på 298 kPa og fantastiske støjreducerende egenskaber. Når du udlægger TimberLUX-underlag, optimerer du lyddæmpningen i rum med 33 procent (ved 1,6 mm) og 39 procent (ved 2 mm) og mellem etager på 17 dB (ved 1,6 mm) og 18 dB (ved 2 mm).

 

Du kan udlægge TimberLUX på undergulv af beton og træ. Ved betonundergulve tapes samlinger med alutape for at gøre underlaget fugtspærrende.

 

Se vores TimberLUX-underlag her.

 

 

Novego: Skandinaviske designgulve skabt til hverdagen

 

Med Novego vinylgulve er design og funktionalitet i højsædet. Et slidstærkt, holdbart, vandfast og modstandsdygtigt gulv, der tilmed er let at rengøre – i et karakteristisk, tidløst design.

 

Udforsk vores vinylgulve og de mange fordele her.