Fra korkpropper til gulvproduktion

Fra korkpropper til gulvproduktion

Siden 1987 har Wicanders produceret naturlige korkgulve af resterne fra korkpropper. Det er ikke kun en miljøvenlig produktion. Korkens egenskaber er i den grad attraktive i netop gulve. Bliv klogere på korkens vej til dit gulv her.

 

Korkens historie begynder for alvor tilbage i 1870. Her manglede man noget, man kunne forsegle flasker med. Og det er på ingen måde tilfældigt, at det netop var kork, man så mod. Kork rådner nemlig ikke, hvilket gjorde det til et oplagt materiale at udstanse propper af.

 

Det blev startskuddet for Amorim, der dengang var en ren prop-fabrik. Her hånd skar man propper ud fra den bedste bark fra korkegetræer. Korkens kvalitet skal nemlig være meget høj, så der ikke kan slippe luft ind i flaskerne. Derfor udnyttede man kun omkring 70 procent af den høstede kork. Amorim har haft et stort fokus på at udnytte hele ressourcen og derfor særligt af det restprodukt, der kan granuleres og derfra omdannes til andre produkter.

 

I 1980erne bliver det startskuddet til Wicanders korkgulve. Først som rene korkfliser, man limede på gulve i huse. Senere blev korkmønsteret en populær løsning til erhverv, da den brune farve var praktisk og fordelagtig på blandt andet arbejdspladser. Siden har Wicanders-sortimentet udviklet sig, og i dag ligner mange korkgulve traditionelle trægulve. Med 3D-strukturen er det muligt at printe forskellige mønstre med knaster og åretegninger direkte i korken, så overfladen ligner et klassisk trægulv.

 

Siden Wicanders indtog markedet som den første korkgulvsleverandør, er tilføjelsen af kork i andre gulve nærmest blevet uundgåeligt. I 2020 lancerede vi vores Novego Plus med integreret korkbagside. Efterspørgslen efter lette, naturlige og miljøvenlige materialer stiger stødt – og vi spår, at kork også får en stor rolle at spille i fremtiden.

Korkens fordele i gulve

 

Det er ikke uden grund, at det netop er kork, vi laver gulve af. Kork indeholder 60 procent luft, hvilket både gør det mere lydreducerende, isolerende, stødabsorberende og lettere end traditionelle trægulve.

 

Hvis vi oversætter det til vores gulve, kan du sætte flueben ved mange af de gulvegenskaber, vi danskere efterspørger:

 

→ Kork er støjdæmpende og forbedrer akustikken i dit hjem. Sammenlignet med laminatgulve reducerer korkgulve ganglyd med op til 53 procent.

 

→ Kork er varmeisolerende og giver et komfortabelt, lunt gulv, der minimerer fysiske gener over tid grundet korkens blødhed.

 

→ Gulvets overflade i flere lag lak sikrer minimal vedligeholdelse og lang levetid. Med blot almindelig støvsugning og vask efter behov holdes gulvet smukt i mange år.

Korkhøst: En miljøvenlig proces

 

Kork fremstilles af bark fra korkegetræer, som blandt andet vokser i Montado-skovene i Portugal. Når et korkegetræ er 25 år gammelt, er det klar til at blive høstet (ved håndkraft!) for første gang, og herefter kan det høstes hvert niende år. De fleste korkegetræer bliver omkring 200 år gamle og kan derfor høstes helt op til 19 gange i deres levetid – helt uden at skade træet.

 

Det særlige ved kork er, at det kun er barken, der høstes fra træerne, og derved undgår man at fælde træerne.

 

Korkegetræets CO2-optag øges i regenerationsperioden efter afbarkning – faktisk optager træet fem gange mere CO2 efter høst. En korkegeskov estimeres at optage hele 73 tons CO2 for hvert ton produceret kork. Så når det kommer til klima- og miljøvenlige materialer, er kork i sin helt egen liga.

 

Barken forarbejdes og udrettes efter høst, så det blandt andet er nemmere at udstanse propper af den. Den resterende kork granuleres og bruges i et hav af produkter, fx gulve, hvor den presses sammen til store flader. Dermed udnyttes hele ressourcen, når barken bliver høstet fra korktræet.

Kombinér praktik og natur med organiske korkgulve fra Wicanders

 

Børn, der leger vildt. Vasketøj, rod og nullermænd. En svær ambition om at leve både sundt og smukt. Vi ved godt, at et levet liv tærer på boligen og til tider også energien.

 

Wicanders er et gulv til fremtiden. Den helt ægte vare, hvor du går direkte på korken. Og frygt ej. Gulvets overflade har stadig en høj slidstyrke med 7 gange lak.

 

Så uanset om det er design, kvalitet eller bekvemmelighed, der er vigtigst for dig, så kan du roligt vælge et Wicanders korkgulv med god samvittighed.

 

Læs meget mere om vores korkgulve, og bliv inspireret lige her.