Radiovært på GO’NOVA, Mai-Britt Vingsøe, elsker farverig kunst på væggene som kontrast til en rolig og klassisk boligindretning med naturlige jordfarver. I forbindelse med et renoveringsprojekt har hun derfor valgt at lægge et Wicanders ECO-korkgulv.

I Stenløse bor radioværten Mai-Britt Vingsøe sammen med sin mand Ole, tvillingerne Noah og Filuca på 19, datteren Tillie på 12 og en lille malteserhund.

Familien savnede fornyelse i boligen og besluttede derfor at få lagt nye gulve. Oprindeligt var det egentlig meningen, at der kun skulle skiftes gulv i køkken og stue, men de blev hurtigt enige om, at gulvet skulle skiftes i hele huset for at skabe en rød tråd. Og den beslutning fortryder Mai-Britt Vingsøe ikke:

 

- Det har været en virkelig god beslutning at udskifte gulvet i hele huset – det er jo helt utroligt, hvad et gulv faktisk kan gøre i forhold til boligindretningen. Jeg har fået et helt nyt hjem.

 

- Gulvets lyse egetræslook passer rigtig godt ind i vores indretningsstil, som er meget enkel og klassisk med naturlige jordfarver, beige og sort/hvide elementer. På den måde ”larmer” gulvet ikke, men giver plads til farverig kunst på væggene, som betyder meget for mig personligt.

 

Fokus på klima og akustik

Valget faldt på et Wicanders ECO-korkgulv med PVC-fri overflade fra Timberman i farven Ocean Oak. Og det var ifølge radioværten langt fra et tilfældigt valg:

 

- Jeg har faktisk gået og kigget på korkgulve i lang tid, fordi jeg går meget op i at træffe bæredygtige valg, der bidrager positivt til klimaet, og her er korkgulvet jo helt perfekt.

 

Derudover har akustik også haft stor indflydelse på gulvvalget, da korkgulvet blandt andet ligger i et stort køkkenalrum med 3,5 meter til loftet.

 

- Når man er en familie med to voksne, tre børn og en hund, kan det hurtigt komme til at larme meget i et stort rum med højt til loftet – særligt hvis man også har mange gæster. Her er korkgulvet især med til at dæmpe støjen, når man går rundt, hvilket er vigtigt for mig.

 

Slidstærkt og rengøringsvenligt

Ifølge Mai-Britt er det ikke nok, at gulvet kun er pænt – det skal også være praktisk. Man skal derfor kunne leve med gulvet i dagligdagen:

 

- Jeg kan godt lide, at gulvets overflade er i vinyl – men samtidig ligner træ. På den måde kommer der nemlig ikke en masse ridser og hakker i det, og det bliver ved med at være pænt. Vi er en aktiv familie med en travl hverdag, og her skal gulvet kunne holde til, at man for eksempel glemmer at tage skoene af eller får gæster.

 

- I den forbindelse betyder det også meget for mig, at det er nemt og hurtigt at rengøre gulvet, og at overfladen har forskellige naturlige nuancer, der gør, at man ikke så nemt spotter snavs.

 

Forandring fryder

Et gulv har stor betydning i boligindretningen og Mai-Britt er derfor heller ikke i tvivl om, at mange andre også kan have glæde af at skifte gulvet til et nyt, hvis der mangler lidt fornyelse i hverdagen:

 

- En udskiftning af gulvet gør, at der med et simpelt greb kommer en stor fornyelse i hele hjemmet. Så hvis man savner fornyelse i sit hjem, skal man helt sikkert først prøve at skifte gulvet ud i stedet for eksempelvis at flytte – det gør virkelig en verden til forskel!