Nu udvider gulvvirksomheden Timberman sortimentet af vinylgulve, der som noget helt nyt har kork på bagsiden for bedre gangkomfort og akustik i rummet. De nye planker med navnet Novego Plus er samtidig særdeles slidstærke og har en stor variation i den naturtro 3D-prægnering, som gør gulvet velegnet til såvel boliger som erhverv.

 

Timbermans hjerte banker for kork, som ikke alene lagrer CO2 og kan høstes mange gange i egekorktræets levetid, men som også har lyddæmpende egenskaber og en unik, blød tekstur. Når kork integreres i gulve, bidrager materialet således til en bedre akustik og god gangkomfort.

 

Derfor har gulvvirksomheden nu valgt at udvide brugen af kork til sit sortiment af vinylgulve af mærket Novego. Med den helt nye vinylplanke Novego Plus, der har en særdeles slidstærk overflade af vinyl, kerne i limestone og underlag af kork, bliver det nu muligt at kombinere vinylens moderne funktionalitet og holdbarhed med korkens unikke kvaliteter.

 

Serien får samtidig en dobbelt så stor variation i 3D-prægneringen for et harmonisk og naturtro trælook, der sammen med den høje slidstyrke giver mulighed for at pryde store kontorlandskaber såvel som hjemmet med plankerne. Gulvet kommer i fem designs, der spænder fra de gyldne nuancer med Novego Plus Birmingham til Novego Plus Sherwood, der med plankens mørke look kan tilføre karakter og personlighed til ethvert rum.

 

Gulvet kan monteres uden underlag eller på TimberLUX, og plankerne er desuden vandfaste.

 

Navn

Dimensioner

Pris

Novego Plus Halifax

8,0x228x1800 mm

499,00 kr. /m2

Novego Plus Birmingham

8,0x228x1800 mm

499,00 kr. /m2

Novego Plus Brighton

8,0x228x1800 mm

499,00 kr. /m2

Novego Plus Sherwood

8,0x228x1800 mm

499,00 kr. /m2

Novego Plus Oxford

8,0x228x1800 mm

499,00 kr. /m2