
Vores korkgulves miljø- og klimaaftryk

Vi ønsker at tilbyde gulvløsninger, der ikke kun er smukke, men som også tager størst muligt hensyn til vores klode ved at bruge naturens egne ressourcer klogt. Her kommer vi ikke uden om kork – et vidunderligt fornybart materiale med de mest fantastiske egenskaber, der skaber smukke og behagelige gulve.
Vores korkgulves overflader er helt fri for PVC. Når du vælger et korkgulv, vælger du et gulv med lang levetid og god samvittighed.
Netop derfor bruger vi også kork som underlag til vores træ- og vinylgulve. Vi har påsat et integreret korkunderlag på flere af vores gulvmodeller, så de lune, affjedrende og akustiske kvaliteter kan gøre gavn på tværs af Timbermans produktsortiment. Tjek eksempelvis vores Novego Plus ud her eller vores Timberman Innoplank her.


En fornybar og traditionsrig ressource
Kork fremstilles af bark fra korkegetræer, som blandt andet vokser i Montado-skovene i Portugal. Når et korkegetræ er 25 år gammelt, er det klar til at blive høstet (ved håndkraft!) for første gang, og herefter kan det høstes hvert niende år. De fleste korkegetræer bliver omkring 200 år gamle og kan derfor høstes helt op til 19 gange i deres levetid – helt uden at skade træet.
Det særlige ved kork er, at det kun er barken, der høstes fra træerne, og derved undgår man at fælde træerne. Kork er faktisk en af verdens eneste ressourcer, der kan regenerere sig selv.
Korkegetræets CO2-optag øges i regenerationsperioden efter afbarkning – faktisk optager træet fem gange mere CO2 efter høst. En korkegeskov estimeres at optage hele 73 tons CO2 for hvert ton produceret kork.
Barken forarbejdes og udrettes efter høst, så det blandt andet er nemmere at udstanse propper af den. Den resterende kork granuleres og bruges i et hav af produkter, fx gulve, hvor den presses sammen til store flader. Dermed udnyttes hele ressourcen, når barken bliver høstet fra korktræet.
Vores korkgulves certificeringer
Vi vil kunne dokumentere vores arbejde med miljø og ansvarlighed i vores korkgulve. Se vores korkgulves certificeringer her:
GREENGUARD GOLD
Greenguard er en nordamerikansk certificering, der gives til produkter med lav kemisk emission, og som medvirker til at forbedre indeklimaet.
GOLD-certificeringen er din sikkerhed for, at produkterne kan bruges i offentlige byggerier såsom uddannelsesinstitutioner og inden for sundhedssektoren.
Læs mere om GREENGUARD-certificeringen her.

CE-mærket
Alle Timbermans gulve er CE-mærket for at sikre, at de lever op til EU´s lovkrav i forhold til sikkerhed, sundhed og miljø.
Mærkningen er din sikkerhed for, at alle vores gulve er funktionsdygtige og fri for formaldehyd og andre allergifremkaldende stoffer.
