
Vores trægulves miljø- og klimaaftryk

Ansvarlige trægulve
Vi stræber efter at levere trægulve, der er:
- Holdbare
Træ har som materiale lang levetid, og det betyder, at du nemt kan have et trægulv i 30 år (hvis det plejes og vedligeholdes). På den måde forbliver CO2’en lagret uden at blive frigivet til atmosfæren.
- Ansvarligt skovet
Vi ved, hvor træet kommer fra. Alle trægulve fra Timberman stammer fra lovligt skovet træ. Det indebærer også, at der er producenter og lande, vi ikke kan handle med. Derfor kan der være enkelte træsorter, vi ikke leverer. Det er vores kunders sikkerhed for, at deres nye gulv er produceret med træ fra lovlig skovning og i øvrigt er produceret efter alle nationale og internationale miljøkrav. - Genanvendelige
Træ kan genbruges naturligt – enten som gulve igen eller som nye byggematerialer. Vi arbejder hele tiden på at kunne genanvende så meget som muligt – både under produktion og efter endt levetid. Derfor vælger vi også kun træ fra skovforvaltninger, hvor træerne høstes med omhu og genplantes.



Vores trægulves certificeringer
Vi vil altid kunne dokumentere vores arbejde med miljø og ansvarlighed i vores trægulve. Se vores trægulves certificeringer her:
PEFC
PEFC er et miljømærke, der sikrer en mere bæredygtig fremtid, hvor der tages hånd om verdens dyre- og planteliv, mens biodiversiteten opretholdes i og omkring vores skove. Mærket er din sikkerhed for, at det træ, der fældes og bruges hele vejen fra savværkerne og ud til de endelige produkter på hylderne, er fra bæredygtige skove.

FSC®
FSC® er en ambitiøs global certificering til ansvarlig skovdrift – og din sikkerhed for træ og papir fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder.
FSC® arbejder både for natur og menneskers vilkår i verdens skovområder.
Se efter vores FSC® - certificeret produkter. Timberman Slotsplank Fyr Hvid, 101557 - er FSC ® -certificeret og derved fra bæredygtigt skovbrug.

Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som har til formål at mindske miljøbelastning fra produktion og forbrug. Svanemærkets holistiske fokus på tidens komplekse problemstillinger gør det til en vigtig certificering inden for byggebranchen.
Svanemærket har fokus på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald.
Hos Timberman findes miljømærket på vores trægulve i serierne Wideplank, Slotsplank, Parket, Plank og Sildeben. Der er enkelte undtagelser.
CE-mærket
Alle Timbermans gulve er CE-mærket for at sikre, at de lever op til EU´s lovkrav i forhold til sikkerhed, sundhed og miljø.
Mærkningen er din sikkerhed for, at alle vores gulve er funktionsdygtige og fri for formaldehyd og andre allergifremkaldende stoffer.
