TIMBERMAN TRENDS 2023
Timberman gennemfører årligt en forbrugerundersøgelse, som har til formål at tage temperaturen på, hvilke trends og tendenser inden for bolig og livsstil der rører på sig nu og i den nærmeste fremtid. Undersøgelsen er repræsentativ for danskere, som bor i ejer- eller andelsbolig, og undersøgelsen gennemføres af Voxmeter.
Om undersøgelsen – Timberman Trends 2023
Timberman Trends 2023 er foretaget af Voxmeter med indsamling af data i perioden 23. august til 12. september 2023, og der er indsamlet data fra 2.000 nationalt repræsentative respondenter, som bor i ejer- eller andelsbolig.
Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse ved brug af Voxmeters CAWI-system blandt tilfældigt udvalgte respondenter, og data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgruppe og region.

Undersøgelsens fokus:
- Materialevalg
- Bæredygtighed
- Vedligeholdelse
- Gør-det-selv
- Renoveringsplaner og -projekter
- Makroøkonomiske forholds indflydelse på renoveringsprojekter/-planer
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
Når danskerne skal pege på de tre parametre, som betyder mest for deres valg af materialer til boligen, peger flest på holdbarhed/levetid efterfulgt af økonomi og praktik/funktionalitet.
Danskerne tænker i mindre eller nogen grad på bæredygtighed ved valg af materialer. De hyppigste udfordringer ved valg af bæredygtige materialer er ifølge boligejerne høje priser og manglende viden, og danskerne er slet ikke eller kun i nogen grad villige til at betale ekstra for bæredygtighed.
Boligejerne tænker over at vælge materialer, som er nemme at vedligeholde, og de tænker mere over det end for fem år siden.
Mere end hver tredje boligejer har stor erfaring med gør-det-selv-projekter.
Halvdelen af boligejerne er i gang med boligprojekter. Blandt dem har næsten hver fjerde haft udfordringer med at finde kvalificerede håndværkere.
Inden for den kommende fremtid har over halvdelen af boligejerne planer om at sætte gang i et boligprojekt, og et flertal vil gøre-det-selv. Hovedformålet med de planlagte boligprojekter er oftest renovering af gammel bolig eller ændring af stil og udtryk, og flest forventer ikke at bruge mere end 50.000 kroner dertil.
Danskerne finder information om renovering online eller hos håndværkere, familie og venner samt i det lokale byggemarked/forhandler.
Blandt boligejere, som har haft renoveringsprojekter i år, har hver tredje udskudt et projekt som følge af generelle prisstigninger og/eller utilgængelige materialer. Prisstigninger, højere renter og inflation påvirker i mindre eller nogen grad danskernes renoveringsplaner.




TIMBERMAN TRENDS ARTIKLER

Hvert tredje renoveringsprojekt bliver udskudt
Læs artikel
Mens kvinder vil slippe for vedligehold, går mænd efter levetid
Læs artikel
Danske boligejere vægter bekvemmelighed højere end æstetik
Læs artikelDanskerne vil have de rigtige materialer
Læs artikel
Timberman Trends 2022
Læs artikel
Hver tredje boligejer har udskudt renoveringsprojekter
Læs artikel
Renoveringsboom: Forbedringer og renovering af boligen
Læs artikel